Hvad er bumser, hvorfor får jeg bumser, og hvordan bekæmper man bumser? I denne artikel får du svaret.
Indhold
[activecampaign form=1]Hvorfor får man uren hud og hvad er bumser? Det er nogle af de spørgsmål jeg ofte modtager fra personer, som har problemer med uren hud.
I denne artikel vil jeg fortælle dig hvad bumser er, hvorfor du får bumser og hvordan du kan bekæmpe bumser. Jeg vil også fortælle dig lidt om hvorfor hudpleje krokodilleolie er så effektiv mod bumser og uren hud.
Min baggrund for at skrive artiklen er min daglige kontakt med mange af vores kunder som har problemer med bumser og uren hud.
Cetina Skincare er et dansk produceret hudpleje brand baseret på ægte krokodilleolie. Vores produkter benyttes af danskere med hudproblemer herunder bumser og uren hud.
Krokodilleolien er rig på essentielle omega fedtsyrer som er kendt for at bekæmpe bumser og uren hud. Du kan læse mere om hvad krokodilleolie er eller du kan se før- og efterbilleder fra tidligere kunder.
Langt de fleste oplever at få en bums på et tidspunkt i livet. Bumser og uren hud kaldes akne, som kan forekomme i forskellige grader, både i mild og svær form.
Især i teenageårene er det normalt at få bumser og uren hud. I puberteten øges kroppens produktion af androgen. Androgen er et mandligt kønshormon som man finder hos begge køn.
Androgen stimulerer talgkirtlerne i huden til at øge produktionen af hudfedt. Samtidigt med produktionen af hudfedt øges, forsnævres talgkirtlernes udførselsgange. Dette gør at hud fedtet har svært ved at komme ud selvom produktionen fortsætter.
Bumser og uren hud er en almindelig hudlidelse. Sværhedsgraden varierer fra person til person, men aftager ofte efter at have nået maksimum i 17-19 års alderen. I de fleste tilfælde vil bumserne forsvinde omkring 25 års alderen.
En lille gruppe oplever dog at have bumser langt ind i voksenlivet. For nogle vil bumser være en belastning både psykisk og påvirke det sociale liv.
I 40 årsalderen vil cirka 1% af mændene og 5% af kvinderne stadig have hudproblemer på grund af bumser og uren hud.


“Der gik cirka 2 måneder, hvor Caroline brugte krokodilleolie. Jeg har en glad pige, som søndag i sidste uge blev konfirmeret uden bumser!”


“Efter 3 uger med krokodilleolie fra Cetina Skincare har vi kunne se stor effekt. Efter blot et par dage kunne vi se bedring.”
Hvad er bumser og hvorfor får man bumser?
Bumser er en kronisk og inflammatorisk hudtilstand som forårsager uren hud især i ansigtet, på skuldrene, ryggen, nakke, bryst og på overarme. Bumser er en hudtilstand, der opstår, når hudens hårsække bliver tilstoppet med hudfedt (sebum) og døde hudceller.
Når døde hudceller begynder at samle sig i porerne, bliver cellerne klæbrige og vil sidde fast inde i porerne. I fagsprog hedder dette et “mikro comedon” og er forløberen for det vi kender som bumser.
Hormoner er medvirkende til at øge produktionen af hudfedt inde i porerne. Normalt er det ikke et problem, men hud fedtet kan ikke ledes ud fordi porerne er tilstoppet og derfor skabes det perfekte miljø for bakterien P. Acnes-bacterium
Det er ikke hos alle der opstår betændelse. Hvis de døde hudceller og hudfedt ikke bliver betændt er resultatet et “whitehead” – altså en ikke betændt læsion under huden som også kaldes en “lukket comedon”
Resultatet kan også være en blackhead, som er en ikke betændt læsion under huden, hvor porerne er åbne. Dette er også kendt en som “åben comedon”. Blackheads ses som mørke prikker på huden. De bliver mørke når de udsættes for ilt.
Whiteheads og blackheads kender vi under fællesbetegnelsen hudorme. Man kan sige, at det er forstadier til bumser. Det afgørende er om bakterien P. acnes bacterium har påvirker cellerne omkring porerne.
Som hud fedt (olie) og de døde hudceller produceres bliver cellerne omkring porerne sat under pres. Med tilstrækkeligt pres sker der et brud i porerne, og indholdet siver ud til den omgivende hud.
Dette sebaceous materiale (hud fedt) indeholder så mange P. acnes bakterier, at den omkringliggende hud bliver smittet, hvilket skaber endnu flere bumser.
Det betyder også, at der nu kan dannes inflammation dybere i huden, hvilket kan danne knuder eller cyster.
En acne cyste kan ligne en knude, men den er fyldt med pus og have en diameter på 5 mm. De er normalt meget smertefulde, og ardannelse ses ofte i forbindelse med acne cyster.
Ardannelse er almindeligt som følge af knuder og cyster i huden. Ar er ofte varig skade i huden, så i første omgang handler det om at forebygge acne – og dermed ar efter acne.
Hurtige fakta om bumser
Lad os lige kort og præcist opsummere hvad bumser egentlig er. Når du præcist ved hvad bumser er, så vil du også være bedre i stand til at forebygge og bekæmpe bumserne.
- Bumser er en hudsygdom, der involverer olie kirtlerne i bunden af hudens hårsække
- Bumser påvirker 3 ud af 4 personer i alderen 11-30 år
- Bumser er ikke farligt, men kan efterlade huden med varige ar
- Behandling af bumser afhænger af hvor alvorlig tilstanden er
- Risikofaktorerne omfatter blandt andet genetik, menstruationscyklus, angst, stress, varme, fugtige klimaer og mange former for kosmetik
Nu ved du hvad en bums er og hvorfor man får bumser. Lad os kigge lidt nærmere på hvordan man bekæmper bumserne.

Bekæmp uren hud og bumser
Prøv krokodilleolie fra Cetina Skincare og få 90 dages tilfredshedsgaranti eller pengene retur.
Læs mereHvordan bekæmper man bumser?
Bumser kan behandles med god hudpleje. Selvom bumserne var hurtige til at komme, så tager det tid at bekæmpe bumserne. Normalt skal du give behandlingen 6-12 uger. Én af grundene til det er, at vi mennesker skifter hudlag cirka omkring dette tidspunkt.
Derfor anbefaler vi at du finder en god hudpleje behandling mod bumser og giver det en chance i minimum én måned. Hvis din hud viser tegn på små forbedringer, bør du fortsætte behandlingen.
I nogle tilfælde vil man opleve at huden bliver irritereret og måske endda at man få flere små bumser af behandlingen. Det er meget normalt og kan skyldes hudens naturlige udrensningsproces.
Bumser er ikke en infektion, det er en betændelsestilstand som i nogle tilfælde bliver værre før det bliver godt.
Rens din hud hver morgen og aften
Du kan både forebygge og bekæmpe bumser ved god daglig hudpleje. Som udgangspunkt bør du rense dit ansigt både morgen og aften med en mild ansigtsrens.
Pas på med at skrubbe din hud for meget eller bruge en skrap ansigtsrens. Det kan være med til at forværre din hudtilstand endnu mere.
Vi har udviklet en mild ansigtsrens baseret på ægte krokodilleolie. Det er en mild ansigtsrens som kan bruges til alle hudtyper – også sensitiv hud.
Vores ansigtsrens er baseret på krokodilleoliens unikke egenskaber i hudpleje. Krokodilleolie er rig på de essentielle omega fedtsyrer, som er kendt for at bekæmpe bumser og uren hud.
Læs mere om vores ansigtsrens med krokodilleolie for at læse mere fordele.
Brug krokodilleolie i din hudpleje
Krokodilleolie har et højt indhold af omega 3, 6, 7 og 9 fedtsyrer som er kendt for at bekæmpe bumser og uren hud. Krokodilleolien har en naturlig antibakteriel effekt, hvilket gør den effektiv mod bumser.
Som udgangspunkt anbefaler vi vores kunder at bruge krokodilleolie 2-3 gange om dagen på udsatte områder. Vores krokodilleolie er drøjt i brug, så man skal kun bruge få dråber af gangen.
Vi anbefaler desuden at man bruger en mild ansigtsrens morgen og aften inden man påfører krokodilleolien.
Har du spørgsmål omkring brugen af krokodilleolie mod bumser, så er du velkommen til at kontakte mig.
Sund og varieret kost
Det er uklart præcist hvilken rolle kosten spiller i udviklingen af bumser. Forskere har fundet ud af, at folk som spiser rigt af vitaminerne A og E kombineret med zink kan have lavere risiko for at udvikle svær akne.
Mange eksperter fraråder fed og røget mad, stærke krydderier og chokolade. Der findes dog ingen undersøgelser, som kan dokumentere dette. Du får altså ikke bumser af at spise usundt – bumser er en hudsygdom.
Forbindelsen mellem kost og udviklingen af bumser er kontroversiel, men alligevel finder jeg det værd at nævne. Det er også almindelig kendt at sund og varieret kost gavner det generelle helbred.
Receptpligtig medicin fra lægen
Hvis du lider af svær acne bør du kontakte din læge for at finde ud af behandlingsmulighederne.
Ofte vil behandling med antibiotika være løsningen. Man kan få antibiotika mod acne som enten cremer eller i pilleform.
Antibiotika virker ved at bekæmpe acne bakterierne i huden og reducere inflammation. Der findes flere forskellige produkter på markedet, men du bør tale med din læge inden.
Acne behandling med antibiotika kan være forbundet med bivirkninger – ligesom al anden medicin. Antibiotika bør derfor være én af de sidste udveje i kampen mod bumser.
De afsluttende bemærkninger om hudproblemer med bumser
Bumser skyldes altså primært ophobet hudfedt og døde hudceller. Bumser og uren hud kan være et arveligt problem, som ofte vil toppe i 17-19 års alderen og derefter aftage.
De fleste bumser starter med at være de såkaldte mikro comedoner. Det betyder, at løsningen ligger i produkter, som trænger ind i porerne og forhindrer døde hudceller i at opbygge sig.
Derfor er dine hudplejerutiner så afgørende. Det handler om at forhindre mikro comedoner (begyndelse af en bums) fra overhovedet at danne sig. Det er den bedste måde at forebygge bumser på.